Hvilke er de bedste danske podcasts om tech?
Hvis du ligesom jeg aldrig kan få nok viden, så vil jeg her anbefale tre af de bedste danske podcasts relateret til tech og nye medier.
På det seneste er jeg begyndt at lytte mere til podcasts om tech, nye medier og content marketing, end jeg har gjort før. Jeg ved ikke, om det er, fordi der er kommet flere gode podcasts at vælge imellem, men kvaliteten er høj i toppen, synes jeg.
De bedste danske podcasts om tech
Thorborgs Talkshow

Når jeg arbejder med digitale løsninger har jeg brug for benzin og drivkraft, og det giver Martin Thorborg mig. Han skaber virkelig gode løsninger med teknologi, så selvom Martin Thorborg fokuserer mest på iværksætteri, så er der altid en relation til den digitale verden. Vælg den her podcast, hvis du vil have rene ord for pengene og et seriøst boost.
Techsistens
Når Susanna Rankenberg og Patrick Damsted taler om tech, nye medier og eksistens i deres podcast “Techsistens”, så er det både hyggeligt og sjovt samtidig. De to værter fortæller om den seneste uges historier i tech-verdenen, og det er godt krydret med grin og nyttige links. Som de skriver, så er “… tech vævet så tæt ind i tilværelsen, at det berører eksistensen. Det giver både pinlige og uoverskuelige problemstillinger. Men på en hyggelig måde.”
Techsistens er i øjeblikket min favorit blandt de danske podcasts, jeg hører.
Elektronista
Med eksperter i studiet er Elektronista et af Radio24syv’s snakkeprogrammer med fokus på det digitale univers. Christiane Vejlø er vært og snakken går fra sociale medier, rygter på nettet og nye gadgets, til apps, sladder fra telebranchen og nyheder fra medieverdenen. Hvis du vil gå i dybden med et tech-emne og en ekspert, så er Elektronista det rigtige podcast at vælge.
Hvilke podcasts hører du?
Thorborgs Talkshow, Techsistens og Elektronista er mine bud på de bedste danske podcasts relateret til tech. Hvis du kan anbefale et eller flere andre podcasts om tech, så skriv en kommentar herunder og jeg vil give dem et lyt.
Som podcast-fanatiker må jeg sige, at du rammer godt med de danske tech casts (Harddisken burde nok også være med :)).
For at give lidt mere inspiration, har jeg samlet de 25-30 podcasts, jeg lytter til på Pinterest: http://www.pinterest.com/ericziengs/
Håber det kan få flere med på podcast-vognen!
Eric
Tak, Eric! :)
Din liste har mange gode podcasts, som vi også har talt om på Twitter. Den vil jeg også gerne anbefale.
– Bo :)
Hurrah! In the end I got a weblog from where I be capable of in fact obtain useful information regarding my study and knowledge.